Det er en god idé at kontakte uddannelsesstedet for at høre nærmere om regler vedrørende sygdom, herunder regler om tillæg af SU-klip og handicaptillæg til SU.
Indledende samtale med den SPS-ansvarlige
Første skridt til at få SPS er, at kontakte den SPS-ansvarlige på uddannelsesstedet, når du er optaget. Den SPS-ansvarlige er en ansat på uddannelsesstedet, for eksempel en studievejleder.
Du kan kontakte dit uddannelsessted, når du er optaget, og blive sat i forbindelse med den SPS-ansvarlige.
Sammen med den SPS-ansvarlige skal du tale om, hvad du har behov for af støtte for at kunne gennemføre uddannelsen.
Du kan tage udgangspunkt i de behov, du har oplevet tidligere i din skolegang, hvis du før har haft behov for støtte.
Den SPS-ansvarlige kan vejlede dig til den rette støtte. Når I har afklaret hvilken og hvor meget støtte du har behov for, ansøger den SPS-ansvarlige hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der er en styrelse under Undervisningsministeriet, om at få bevilliget støtten. Når støtten er bevilliget, får du besked i e-Boks, og den SPS-ansvarlige kan informere dig om hvad der videre skal ske.
Det er vigtigt, at du søger tidligt. Det betyder, at det er en god idé at kontakte det nye uddannelsessted, så snart du er optaget og gøre opmærksom på dit behov for støtte.
Dokumentation
Det er en god idé, at sende den rette dokumentation til uddannelsesstedet, før I mødes.
For studerende med kronisk eller alvorlig sygdom drejer det sig om dokumentation fra egen læge, speciallæge eller hospital, hvor diagnosen fremgår.
Dokumentationen skal beskrive de indlæringsmæssige vanskeligheder eller øvrige vanskeligheder, for eksempel bevæge- eller synsvanskeligheder, som har betydning for din deltagelse på uddannelsen.
Eksempler på støtteformer
Hvis en kronisk eller alvorlig sygdom giver indlæringsmæssige vanskeligheder, for eksempel vanskeligheder med at koncentrere sig eller udfordringer med at huske eller prioritere i pensum er det muligt at søge specialpædagogisk støtte (SPS).
Den specialpædagogiske støtte omfatter efter behov blandt andet støttetimer, hjælpemidler og instruktion til hjælpemidlerne og sekretærhjælp.
Følgevirkninger af kronisk eller alvorlig sygdom, som syn- eller bevægelsesvanskeligheder, kan også give mulighed for SPS.
Hvis der er bevilget støttetimer, kan der for eksempel arbejdes med udvikling af strategier til at styrke og understøtte dit faglige overblik og struktur med brug af planlægningsværktøjer, som du kan anvende i en konkret skriveproces eller med at opdele større projekter i mindre og dermed mere overskuelige delprojekter og arbejdsgange.
SPS kan ikke anvendes til at imødegå det fravær som sygdommen kan medføre, og kan dermed ikke anvendes til repetition af pensum.