Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Psykiske vanskeligheder

Har du en psykisk funktionsnedsættelse, kan du for eksempel få støttetimer.

Du har mulighed for at få specialpædagogisk støtte, hvis du har en psykisk funktionsnedsættelse.

En psykisk funktionsnedsættelse kan for eksempel være en lidelse som depression, personlighedsforstyrrelse eller skizofreni. Det kan også være en udviklingsforstyrrelse som ADHD.

Støttetimer og støttepersontimer

De typiske støtteformer til studerende med psykiske vanskeligheder er støttetimer og støttepersontimer.

I støttetimerne arbejdes der med planlægning og struktur. Støttelæreren vil typisk være en underviser på uddannelsesstedet.

Støttepersontimer skal støtte dig i at indgå i studie/uddannelsesmiljøet, deltage i gruppearbejde, læsegrupper og andre sociale sammenhænge. Støttepersonen kan for eksempel være en ældre medstuderende.

Diktafon

Ud over støttetimer og støttepersontimer kan støtten til studerende med psykiske vanskeligheder for eksempel bestå i en diktafon.

I forbindelse med almindelig undervisning

Støtten skal bruges i forbindelse med den almindelige undervisning.