Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Ordblind

En programpakke, som indeholder ordblindeprogrammer, er den mest almindelige støtteform, hvis du er ordblind.

Er du ordblind, har du typisk mulighed for at få en programpakke til installation på din egen computer.

En programpakke indeholder ordblindeprogrammer med et ordforslagsprogram og talesyntese.

Eksempler på støtteformer

Eksempler på specialpædagogisk støtte til ordblinde studerende:

  • Programpakke med ordblindeprogrammer til installation på egen computer. Der kan både bevilges programpakke til brug på en computer med Windows-styresystem og programpakke til MAC-computer
  • It-startpakke med computer (her er ordblindeprogrammerne installeret på computeren)
  • Instruktion i brugen af programpakken eller it-startpakken
  • Rammebevilling til produktion af studiematerialer (studiematerialerne indscannes og kan herefter læses op af en computer)
  • Studiestøttetimer
  • Talegenkendelsesprogrammet Dictus. Med Dictus kan du diktere tekster direkte til computeren.
Støtten skal bruges i forbindelse med den almindelige undervisning.

Hjælpemidlerne er et udlån

Når du får udleveret hjælpemidlerne, skal du underskrive en udlånserklæring.

Når du afslutter eller afbryder din uddannelse, skal du sende hjælpemidlerne tilbage til leverandøren. Du modtager et hjemkaldelsesbrev med nærmere information.

Returnering af it-hjælpemidlerne

Inden du sender hjælpemidlerne retur, skal du udfylde en returformular på MV-Nordics hjemmeside. Herefter får du en pakkeseddel sendt pr. mail. Når du bruger denne pakkeseddel er forsendelsen betalt. Alle pakker skal sendes fra en GLS-pakkeshop.

Problemer med it-hjælpemidlerne

Hvis dine it-hjælpemidler går i stykker eller ikke fungerer tilfredsstillende, kan du kontakte MV-Nordics SPS-support på telefon 63 12 60 19 (alle hverdage fra klokken 9-16) eller på mail: sps@mv-nordic.dk.

 

Studiematerialer på særlige medier

Fra 1. august 2013 er Nota leverandør af studiematerialer.

Du skal have en bevilling før du kan få adgang til studiemateriler hos Nota.

Nota

Teglværksgade 37
2100 København Ø
Telefon: 3913 4604

Mail: stud@nota.dk

Studiematerialer kan bestilles på www.nota.dk. Kontakt Nota for rådgivning i forbindelse med leveringsformer og formater og ved bestilling af nyproduktioner.