Betingelser

Du skal opfylde nogle betingelser for at få specialpædagogisk støtte (SPS).

For at få SPS skal du opfylde nogle generelle betingelser. Du skal:

  • have en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i en sådan grad, at du har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige fod med andre studerende 
  • være optaget på en videregående uddannelse, der kan ydes SPS til 
  • være studieaktiv
  • være dansk statsborger, være omfattet af international overenskomst (for eksempel være EU- eller EØS-borger) eller kunne sidestilles med en dansk statsborger

Forhold styrelsen skal vurdere

De generelle betingelser for at få SPS skal ses i sammenhæng med, at styrelsen vurderer, at:

  • støtten er nødvendig for at kompensere en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse med uddannelsen
  • funktionsnedsættelsen kan kompenseres og 
  • det er praktisk muligt at anskaffe støtten

Det er med andre ord ikke altid nok at opfylde de generelle betingelser for SPS, hvis styrelsen for eksempel vurderer, at det ikke er praktisk muligt at anskaffe støtten.