Støtteformer

Har du en funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, kan du uanset arten få rådgivning og vejledning om, hvilke former for specialpædagogisk støtte (SPS), der kan afhjælpe dine behov.

Afhængigt af hvilken funktionsnedsættelse du har, og hvilken uddannelse du skal gennemføre, kan du få særlige former for støtte. Støtten får du på baggrund af en faglig vurdering af dit behov.

Ordblind

Er du ordblind, har du typisk mulighed for at få bevilget en programpakke til installation på din egen computer.

Psykiske vanskeligheder

Hvis du har psykiske vanskeligheder, vil du typisk kunne få støttetimer.

Døv eller hørehæmmet

Hvis du er døv eller hørehæmmet, vil du typisk kunne få høretekniske hjælpemidler, hvis der er muligt.

Blind eller svagsynet

Hvis du er blind eller svagsynet, vil du typisk kunne få it-baserede hjælpemidler som Jaws eller Zoomtext.

Bevægelseshæmmet

Hvis du har et bevægehandicap, kan du for eksempel få ergonomiske møbler eller praktisk hjælp.

Kronisk eller alvorlig sygdom

Hvis du har en kronisk eller alvorlig sygdom kan du efter behov få bevilget for eksempel støttetimer, hjælpemidler, sekretærhjælp m.v.

Studieture og praktik

Du har mulighed for at få SPS til obligatoriske studieture og praktikperioder.

Områder SPS ikke dækker

Der gives ikke SPS til:

  • specialundervisning eller andre tilsvarende pædagogiske initiativer, der iværksættes med henblik på at afhjælpe utilstrækkelige generelle forudsætninger for at gennemføre uddannelsen 
  • bygningsmæssige ændringer 
  • befordring til og fra uddannelsesstedet 
  • sygeundervisning