Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Døv eller hørehæmmet

Høretekniske hjælpemidler og tegnsprogstolkning er blandt støttemulighederne, hvis du er hørehæmmet eller døv.

Hvis du er hørehæmmet, har du typisk mulighed for at få bevilget høretekniske hjælpemidler. 

Er du døv, kan du få bevilget tegnsprogs- eller skrivetolk.

I nogle tilfælde kan du få bevilget sekretærhjælp med henblik på udarbejdelse af noter. 

Eksempler på støtteformer

Eksempler på specialpædagogisk støtte til døve og hørehæmmede elever: 

  • Tegnsprogstolk
  • Skrivetolk 
  • Sekretærhjælp 
  • Udredning af behovet for høretekniske hjælpemidler 
  • Høretekniske hjælpemidler 
  • It-startpakke for døve eller it-startpakke for hørehæmmede 
  • Studiestøttetimer 
  • Segregeret undervisning i sprogfag 
  • Hørekonsulenttimer

Støtten skal bruges i forbindelse med den almindelige undervisning. 

Hjælpemidlerne er et udlån

Når du får udleveret hjælpemidlerne, skal du underskrive en udlånserklæring.

Når du har afsluttet eller afbryder din uddannelse, skal du aflevere hjælpemidlerne på dit uddannelsessted. It-hjælpemidler kan også returneres til vores leverandør, MV-Nordic.

Returnering af it-hjælpemidler
Inden du sender hjælpemidlerne retur, skal du udfylde en returformular på MV-Nordics hjemmeside. Herefter får du en pakkeseddel sendt pr. mail. Når du bruger denne pakkeseddel er forsendelsen betalt. Alle pakker skal sendes fra en GLS-pakkeshop.

Problemer med it-hjælpemidlerne

Hvis dine it-hjælpemidler går i stykker eller ikke fungerer tilfredsstillende, kan du kontakte MV-Nordics SPS-support på telefon 63 12 60 19 (alle hverdage fra klokken 9-16) eller på mail: sps@mv-nordic.dk. Hvis it-hjælpemidlerne skal sendes til reparation skal du kontakte SPS-vejlederen på dit uddannelsessted.