Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Bevægelseshæmmet

Ergonomiske møbler, it-startpakke og praktisk hjælp er blandt støttemulighederne, hvis du er bevægelseshæmmet.

Støtteformerne vil variere i forhold til graden af dit bevægehandicap. Har du for eksempel en ryglidelse, har du mulighed for at få bevilget ergonomiske møbler. Er du kørestolsbruger, har du typisk brug for praktisk hjælp på uddannelsesstedet.

Eksempler på støtteformer

Eksempler på specialpædagogisk støtte til bevægelseshæmmede elever:

  • Ergonomisk kontorstol
  • Hæve/sænkebord 
  • Ergonomiske hjælpemidler, for eksempel mus og tastatur
  • Diktafon
  • It-startpakke for bevægelseshæmmede
  • Praktisk hjælp
  • Talegenkendelsesprogrammet Dictus. Ved hjælp af programmet Dictus kan du styre computeren ved hjælp af stemmen og tekster kan dikteres direkte til computeren.
  • Sekretærhjælp

Støtten skal bruges i forbindelse med den almindelige undervisning.

Hjælpemidlerne er et udlån

Når du får udleveret hjælpemidlerne, skal du underskrive en udlånserklæring.

Når du har afsluttet eller afbryder din uddannelse, skal du aflevere hjælpemidlerne på dit uddannelsessted. Ergonomiske møbler skal ikke returneres, men kan beholdes.

Du kan vælge selv at returnere it-hjælpemidlerne til vores leverandør, MV-Nordic.

Returnering af it-hjælpemidler
Inden du sender hjælpemidlerne retur, skal du udfylde en returformular på MV-Nordics hjemmeside. Herefter får du en pakkeseddel sendt pr. mail. Når du bruger denne pakkeseddel er forsendelsen betalt. Alle pakker skal sendes fra en GLS-pakkeshop.

Problemer med it-hjælpemidlerne
Hvis dine it-hjælpemidler går i stykker eller ikke fungerer tilfredsstillende, kan du kontakte MV-Nordics SPS-support på telefon 63 12 60 19 (alle hverdage fra klokken 9-16) eller på mail: sps@mv-nordic.dk. Hvis it-hjælpemidlerne skal sendes til reparation skal du kontakte SPS-vejlederen på dit uddannelsessted.