Betingelser

For at søge tilskud til specialpædagogisk støtte (SPS), skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller i visse situationer en faglig sagkyndig person vurdere, at eleven har særlige problemer og behov.

Det er en betingelse for at få SPS, at PPR, eller i visse situationer en faglig sagkyndig person, vurderer, at eleven har særlige behov.

Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri rådgivning for elever, uanset alder, på efterskoler. Det samme gælder for elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse på ungdomshøjskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Elever, der har bopæl i en anden kommune, skal betjenes af PPR på lige fod med de elever, der bor i kommunen.

For elever, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, på ungdomshøjskoler og frie fagskoler, samt for elever på højskoler, skal en faglig sagkyndig person vurdere, at der er et støttebehov.

Læs mere om dokumentationskrav på frie kostskoler

Læs mere om PPR-udtalelse, skoleudtalelse og udtalelse fra faglig sagkyndig person